Min vejsektor  |  Om vejsektoren.dk  |  Sitemap  |  Presse  |  English  |  Kontakt
Klik på vejsektoren.dk for at komme til forsiden af vejsektoren.dkTil forsiden af vejsektoren.dk
vejdirektoratet.dk   trafikken.dk
Vejcentre  |   Vejdata  |   Love og regler  |   Drift  |   Trafiksikkerhed  |   Planlægning  |   Samarbejde

Vejregler

Vejregelopdateringer
Få vejregelopdateringer og andre vejsektornyheder pr. mail

 
Skift skriftstørrelse Udskriv side

 

Fokus på fornyelse af vejregelarbejdet

Bedre behovsafdækning, formidling og fremdrift er nogle af nøgleordene i den fornyelsesproces, som arbejdet med de danske vejregler er i gang med.

Vejreglerne er udbredt i hele vejsektoren og er et centralt grundlag for at planlægge, anlægge og drive veje i Danmark. Vejregelarbejdet har gennem mange år været et stærkt aktiv, og der har i en lang periode ikke været gennemført større ændringer i de rammevilkår, som arbejdet udføres efter.

Fornyelsesprojekt

Derfor har vejregelarbejdet nu været igennem et omfattende fornyelsesprojekt, der bl.a. har sat fokus på:

  • Bred behovsafdækning indenfor sektoren
  • Bedre formidling, både af de enkelte projekter og af vejregelmaterialet som helhed
  • Bedre fremdrift og opdeling af projekter, så produkterne hurtigere kan nå ud til brugeren.

Identificering af behov

Nogle af de tiltag, der lægges op til, er bl.a.:

  • at identificeringen af behov for nye og reviderede vejregler skal ske bredt og systematisk ud fra brugernes og interessenternes behov.
  • at vejregelgrupperne modtager egentlige bestillinger på nye eller reviderede vejregler med udgangspunkt i prioriterede behov. Der skal samtidig oplyses om de rammeforudsætninger, der gælder med henblik på tidsforløb, økonomi mv.
  • at alle vejregelgrupper skal have kommissorier, der er betydeligt mere præcise end de hidtil gældende.
  • at der udarbejdes en vejledning i, hvordan vejregelgrupperne skal inddrage samfundsøkonomiske vurderinger ved udarbejdelse af vejregler.
  • at vejregelgrupperne som en del af deres opgaver skal  identificere relevante formidlingsaktiviteter.

Forbedring af vejregler.dk

Det er også hensigten at forbedre vejregel-hjemmesiden, så det bliver langt mere effektivt at søge de oplysninger og dokumenter, der er brug for i aktuelle anvendelsessituationer.

Se rapporten Fornyelse af vejregelarbejdet - Beskrivelse af den fremtidige vejregelproces (pdf).

Sidst opdateret: 11.01.2010 af Lars Kragh Jespersen
Emneord: vejregel
Cyklist i bybilledet.

Søg i Vejregler



Hjælp til søgning   
© Vejdirektoratet 2010 - vejsektoren@vd.dk
Vejdirektoratet i samarbejde med kommuner