Vejbestyrelser kan undtage visse veje fra glatførebekæmpelse
Østre Landsret har med en dom d.
20. oktober 2003 slået fast, at der er hjemmel i
vintervedligeholdelsesloven til, at vejbestyrelser kan
undtage visse vejstrækninger fra pligten til
glatførebekæmpelse
-------------
I lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje er vejbestyrelsens forpligtelser forskelligt beskrevet for henholdsvis snerydning (§ 2) og glatførebekæmpelse (§ 3): For snerydningens vedkommende står det eksplicit i stk. 3, at vejbestyrelsen efter forhandling med politiet kan bestemme, at enkelte veje skal undtages fra snerydningsforpligtelsen. Denne formulering indgår ikke i § 3 om glatførebekæmpelse.
I § 3, stk. 2, står der til gengæld, at ”vejbestyrelsen bestemmer på hvilke strækninger, i hvilket omfang og i hvilken rækkefølge foranstaltninger mod glat føre skal træffes.” I § 2, stk. 2, står der kun, at ”vejbestyrelsen bestemmer snerydningens omfang og rækkefølge, herunder på hvilke offentlige stier snerydning skal finde sted.”
Afgørelse: Vejbestyrelsen afgrænser, hvilke strækninger der skal undtages
Det er formuleringen i § 3, stk. 2, landsretten begrunder sin afgørelse med: Det er op til den enkelte vejbestyrelse at afgrænse hvilke strækninger, der skal være omfattet af pligten til glatførebekæmpelse. I konsekvens heraf er det også vejbestyrelsen, der afgrænser, hvilke strækninger der skal være undtaget fra den.
Landsretten henviser i øvrigt til, at lovens forarbejder understøtter denne fortolkning. Af forarbejderne fremgår det, at pligten til glatførebekæmpelse er modificeret i stk. 2, og at der ikke har været nogen intentioner om at ændre på den tidligere gældende retstilstand, som også gav vejbestyrelsen mulighed for at afgrænse, hvor pligten skulle gælde.
Tidligere tolkning går i anden retning
Landsretsdommen er udtryk for en anden tolkning end den, som Trafikministeriet har givet i et svar til Ribe Kommune af 6. november 1997. Svaret vedrørte en forespørgsel fra kommunen om muligheden for at undtage strækninger fra pligten til glatførebekæmpelse.
I svaret har ministeriet lagt vægt på, at § 3 om glatførebekæmpelse ikke indeholder en direkte hjemmel til at undtage visse veje fra forpligtelsen svarende til stk. 3 i afsnittet om snerydningsforpligtelsen (§ 2). Ministeriet konkluderede, at loven måtte tolkes således, at der ikke er hjemmel til at undlade glatførebekæmpelse på offentlige boligveje.
Udspringer af konkret sag i Stenløse
Afgørelsen udspringer af en konkret sag i Stenløse Kommune, hvor en beboer på en kommunal villavej forlangte erstatning fra kommunen for de tab, han havde haft som følge af, at han selv og datteren i glat føre faldt på vejen ud for deres ejendom.
I Stenløse har man de seneste 10 år kun foretaget snerydning og saltning på stamvejene. Dette er besluttet i Teknik- og Miljøudvalget og offentliggjort i lokalavisen. Den pågældende villavej har således gennem mange år været undtaget fra pligten til glatførebekæmpelse.
Landsretten fandt, at kommunen har lovhjemmel til at undlade glatførebekæmpelse, og at kommunen derfor ikke er erstatningsansvarlig.