
Standardvilkår for ophængning af valgplakater på statsvejnettetVejdirektoratet administrerer ophængning af valgplakater på samtlige statsveje i forbindelse med afholdelse af offentlige valg, folkeafstemninger og lignende efter nærværende standardvilkår. Standardvilkårene er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra stat, amt og kommune, der i sin tid blev nedsat af det daværende Vejbestyrelsernes Driftsudvalg, og er under fortsat udvikling. Arbejdsgruppens formål er at skabe fælles standardvilkår for ophængning af valgplakater på stats- og kommuneveje. Det er arbejdsgruppens hensigt at søge standardvilkårene gjort bindende og ophøjet til bekendtgørelse. Dette er imidlertid tidskrævende, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der udskrives valg inden en eventuel vedtagelse herom. Ansøgningsskema Inden en eventuel vedtagelse vil Vejdirektoratet som nævnt administrere opsætning af valgplakater efter de nuværende standardvilkår, idet der dog ved konkret ansøgning om ophængning af valgplakater vil blive taget konkret stilling til det ansøgte. Ved ansøgning om tilladelse til ophængning af valgplakater henvises til dette ansøgningsskema. Vejdirektoratet har sendt de nuværende standardvilkår til forudgående høring hos de opstillingsberettigede partier. Efter modtagelsen af forhøringssvarene vil Vejdirektoratet vurdere de indkomne bemærkninger og tage stilling til om svarene giver anledning til rettelser i de nuværende standardvilkår. Efterfølgende vil den samme arbejdsgruppe arbejde videre med at søge standardvilkårene ophøjet til bekendtgørelse. Alene gældende for statsvejene - kommunerne kan vælge at implementere dem Vejdirektoratet skal gøre opmærksom på, at nærværende standardvilkår, indtil de eventuelt måtte blive ophøjet til bekendtgørelse og således bindende, alene er gældende for statsvejene, medmindre kommunerne har besluttet at implementere dem. Med andre ord står det kommunerne frit for, om de vil anvende deres egne vilkår eller implementere Vejdirektoratets. Kontakt Hvis du er i tvivl om, hvilken vejmyndighed du skal henvende dig til, kan du få hjælp gennem tjenesten Hvem er vejmyndighed. For yderligere oplysninger kontakt Søren Henriksen, Vejdirektoratet, på e-mail: she@vd.dk - tlf. 7244 3500 eller pressechef Brian Christensen, bch@vd.dk - tlf. 7244 3032. |
Emneord: valgkampagne regler