Min vejsektor  |  Om vejsektoren.dk  |  Sitemap  |  Presse  |  English  |  Kontakt
Klik på vejsektoren.dk for at komme til forsiden af vejsektoren.dkTil forsiden af vejsektoren.dk
vejdirektoratet.dk   trafikken.dk
Vejcentre  |   Vejdata  |   Love og regler  |   Drift  |   Trafiksikkerhed  |   Planlægning  |   Samarbejde

Digitalt Vejnet: Baggrund

I perioden 2009-2011 gennemføres et forprojekt om et Digitalt Vejnet i Danmark. Forprojektet skal danne grundlag for en beslutning om en evt. efterfølgende implementering af et Digitalt Vejnet i fuldt omfang. Der er afsat 20 mio. kroner til forprojektet, der ledes af Vejdirektoratet og udføres i et samarbejde med en referencegruppe bestående af en række organisationer, ministerier, universiteter og private firmaer.  I april 2010 er der skrevet kontrakt med COWI A/S om levering af system og demonstrationsanvendelser mv. til forprojektet. 

Digitalt vejnet.Baggrund
Regeringen indgik den 29. januar 2009 aftale med forligspartierne om En grøn transportpolitik. Med ”pulje til nye teknologiske muligheder” ønsker parterne at fremme teknologiske initiativer der kan reducere trængslen og bidrage til en mere miljøvenlig kørsel og mere sikker trafik på de mest trafikerede veje.

Blandt projekterne er "forundersøgelser vedr. etablering af et Digitalt Vejnet, som kan forbedre grundlaget for trafikantservice, herunder mulighederne for inddragelse af private parter."

Digitalt hastighedskort og kørselsafgifter
Det er målet at Digitalt Vejnet, skal udgøre et landsdækkende, aktuelt og kvalitetssikret vejnet, der er alment accepteret som grundlag for en hel række anvendelser.

Blandt disse er nogle væsentlige: digitalt hastighedskort, beregning af kørselsafgifter, rutevejledning, planlægning af cykeltrafik, multimodalitet, planlægning af det samlede transportsystem, effektiv vejadministration og trafikantservice i øvrigt. Forprojektet vil indeholde demonstrationsprojekter på nogle af disse områder.

EU-udbud 
En del af forprojektet gennemføres ved et EU-udbud i form af konkurrencepræget dialog. Ti virksomheder anmodede om at blive prækvalificeret. På baggrund af kriterierne i udbudsbekendtgørelsen blev følgende fem udvalgt til den videre dialog:

  • COWI A/S med Adapt A/S, KMD A/S og Astando AB som underleverandører.
  • CSC med Grontmij | Carl Bro som underleverandør.
  • Informi GIS A/S med Tetraplan A/S som underleverandør.
  • Rambøll Informatik A/S med Euman a/s og Atkins plus andre som underleverandører.
  • TRIONA med Fleetech AB og KeyResearch som underleverandører.

Den konkurrenceprægede dialog forløb frem til medio december 2009. På baggrund af dialogfasen har Vejdirektoratet udarbejdet det endelige udbudsmateriale, herunder kravspecifikation, som blev sendt til de prækvalificerede virksomheder med opfordring til at byde på opgaven. Se under Dokumenter. Vejdirektoratet modtog tilbud fra alle fem konsortier. Efter en omhyggelig evaluering af tilbuddene er der den 19. april 2010 skrevet kontrakt med COWI A/S om levering af system og demonstrationsprojekter mv. til forprojektet. Se Transportministeriets pressemeddelelse under Nyheder.

En væsentlig del af forprojektet er dialogen med referencegruppen, kommunegruppen og Vejdirektoratets afdelinger, hvor der søges skabt et fælles billede af kravene til og mulighederne ved et Digitalt Vejnet. Resultatet heraf har indtil nu dannet grundlag for den beskrevne proces og dermed den kontrakt, som nu foreligger.



Sidst opdateret: 22.04.2010 af Kristine Boas Jacobsen
Emneord: digital vejnet hastighedskort kørselsafgifter
© Vejdirektoratet 2010 - vejsektoren@vd.dk
Vejdirektoratet i samarbejde med kommuner