Uheldsomkostninger
Samfundsøkonomiske omkostninger
Hvert år koster
trafikuheld samfundet milliarder af kroner i direkte og
indirekte omkostninger. For at kunne vurdere, om forskellige
trafiksikkerhedstiltag kan betale sig rent samfundsøkonomisk,
er der opstillet nogle gennemsnitsomkostninger (f.eks. pr.
personskadeuheld), som kan bruges til at sammenligne
forventede gevinster (i form af færre uheld) med f.eks.
anlægsomkostninger.
Uheldsomkostningerne indgår også i samfundsøkonomiske vurderinger af mere generelle projekter, som f.eks. en ny motorvej, sammen med andre effekter som f.eks. tids- og kørselsomkostninger og miljø.
Uheldsomkostninger omfatter de samlede omkostninger til politi og redningskorps, sundhedsvæsen, skader på materiale samt produktionstab. Desuden beregnes et velfærdstab, som er et samfundsøkonomisk udtryk for værdien af liv og helbred.
Mere om
uheldsomkostninger, bl.a. de nyeste
priser på området.
Omkostninger fordelt på myndigheder
I 1998 - altså før kommunalreformen - opgjorde Vejdirektoratet, hvordan de offentlige udgifter i forbindelse med personskadeulykker var fordelt på stat, amter og kommuner. F.eks. udgifter til hospitalsophold, genoptræning, sygedagpenge, revalidering, pension mm.
Undersøgelsen Kommunens udgifter ved personskader i trafikken - Rapport 1998 viste, at kommunernes andel af udgifterne var 40 % (bl.a. til genoptræning, hjemmepleje og hjælpemidler), mens amterne, som bl.a. finansierede sygehusudgifterne, havde en andel på 45 %. Statens andel udgjorde 15 % af de i alt ca. 2 mia. kr., som blev brugt til behandling af og sociale ydelser til trafikofre.
Efter kommunalreformen - i første halvdel af 2007 - har Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital gennemført en mindre undersøgelse, som giver et tydeligt fingepeg om, at kommunernes andel af udgifterne er øget med en faktor på 2-3 efter kommunalreformen.
Det skyldes, at kommunerne efter reformen bærer en større del af udgifterne til bl.a. fysioterapi, genoptræning, hjælpemidler, plejehjemsophold, sygedagpenge, førtidspension og taleundervisning.
Læs artiklen, hvor undersøgelsens resultater fremlægges.
Investeringer i trafiksikkerhed vil altså betyde flere besparelser for kommunerne i forhold til før kommunalreformen.
Emneord: rentabilitet