Min vejsektor  |  Om vejsektoren.dk  |  Sitemap  |  Presse  |  English  |  Kontakt
Klik på vejsektoren.dk for at komme til forsiden af vejsektoren.dkTil forsiden af vejsektoren.dk
vejdirektoratet.dk   trafikken.dk
Vejcentre  |   Vejdata  |   Love og regler  |   Drift  |   Trafiksikkerhed  |   Planlægning  |   Samarbejde

Trafiksikkerhedsrevision

Trafiksikkerhedsrevision. Hvert år bruger stat og kommuner millioner af kroner på at reducere ulykkestallene ved at forbedre eller ombygge vejene.

Traditionel ulykkesbekæmpelse skal stadig prioriteres højt, men hvorfor ikke forebygge og gøre nyanlagte eller ombygning af veje så trafiksikre som muligt fra starten?

Hvad er trafiksikkerhedsrevision?

En trafiksikkerhedsrevision er en gennemgang af et vejprojekt fra et trafiksikkerheds mæssigt synspunkt. Det er systematisk ulykkesforebyggelse, hvor eksisterende viden inden for trafiksikkerhed, ny som velkendt, anvendes på vejprojekter. Metoden kan anvendes ved nye anlæg, ved ombygning eller på det eksisterende vejnet.

Trafiksikkerhedsrevision betaler sig

Mange planlæggere og projekterende er bevidste om trafiksikkerhed. Men det hænder, at nye vejanlæg allerede efter få år er så uheldsbelastede, at de kan udpeges som "sorte pletter".

Denne situation kan udgås ved en trafiksikkerhedsrevision, da potentielle sorte pletter ved en systematisk gennemgang kan udviskes allerede på tegnebrættet, længe før skaden er sket.

Trafiksikkerhedsrevisioner kan foretages i alle faser af et projekt, men det er ofte en fordel at foretage en revision flere gange i et forløb, især hvis der er tale om større projekter.

Hvis man ser på de samlede omkostninger i hele projektets levetid, herunder ulykkesomkostninger vil en trafiksikkerhedsrevision på lang sigt være en udbytterig investering. 



Sidst opdateret: 30.07.2009 af Anders Møller Gaardbo
Emneord: ts-revision

Læs også

© Vejdirektoratet 2010 - vejsektoren@vd.dk
Vejdirektoratet i samarbejde med kommuner