Min vejsektor  |  Om vejsektoren.dk  |  Sitemap  |  Presse  |  English  |  Kontakt
Klik på vejsektoren.dk for at komme til forsiden af vejsektoren.dkTil forsiden af vejsektoren.dk
vejdirektoratet.dk   trafikken.dk
Vejcentre  |   Vejdata  |   Love og regler  |   Drift  |   Trafiksikkerhed  |   Planlægning  |   Samarbejde

Arkiv 2002

Færre personer pr. bil

Tællinger gennemført i 1992, 1995 og 2001 viser, at antallet af personer pr. bil falder. Vi er nu nede på 1,54 person pr. bil i gennemsnit.

---------------------------------

Undersøgelsen, som Vejdirektoratet har gennemført i 2001 i samarbejde med Trafikministeriet, omfatter personbiler og små varebiler (dvs. under 2 tons totalvægt). Den bygger på 2.300 tællinger af antallet af personer pr. bil, og i alt er der talt mere end 155.000 biler.

Sammenholdt med undersøgelser i 1992 og 1995, som bygger på samme grundlag og metodik, ses en klar nedadgående tendens: 1,68 pr. bil i 1992, 1,60 i 1995 og 1,54 i 2001. En undersøgelse gennemført i 1981, som dog bygger på en anden metode, viser, at vi dengang i gennemsnit var 1,84 personer pr. bil i gennemsnit. Faldet har de senere år således været mindre end i 80-erne og begyndelsen af 90-erne.

Set i forhold til trafikarbejdet (antal kørte kilometer) er tendensen den samme: En større del af trafikarbejdet udføres med biler med kun 1 person. I 1992 var det 55% af trafikarbejdet, i 1995 57% og i 2001 61%.

Mulige forklaringer

Udviklingen i antal personer pr. bil hænger bl.a. sammen med udviklingen af de økonomiske vilkår og ændringer i familie- og bosætningsmønstrene. Noget af forklaringen på den faldende tendens kan således være faldet i den gennemsnitlige husstandsstørrelse og stigningen i antal husstande med mere end en bil. Desuden har flere personer fået adgang til bil i det hele taget.

I rapporten "Personer pr. bil" (pdf-format) er der flere hovedresultater fra undersøgelsen, og beregningsmetoden er beskrevet.

Rapporten, som har nr. 268 i Vejdirektoratets rapportserie, fås også i trykt form hos Schultz Information, e-post schultz@schultz.dk, tlf. 43 22 73 00.

Yderligere oplysninger om undersøgelsen hos Birgitta Wad Pedersen, tlf. 33 41 31 81, e-post bwp@vd.dk .



Sidst opdateret: 21.01.2003 af Henriette Ussing
© Vejdirektoratet 2010 - vejsektoren@vd.dk
Vejdirektoratet i samarbejde med kommuner