Min vejsektor  |  Om vejsektoren.dk  |  Sitemap  |  Presse  |  English  |  Kontakt
Klik på vejsektoren.dk for at komme til forsiden af vejsektoren.dkTil forsiden af vejsektoren.dk
vejdirektoratet.dk   trafikken.dk
Vejcentre  |   Vejdata  |   Love og regler  |   Drift  |   Trafiksikkerhed  |   Planlægning  |   Samarbejde

Pulje til mere cykeltrafik

Nu kan der ansøges om midler fra puljen til mere cykeltrafik. Ansøgningsfrist i 2009 er 17. august kl. 10.

Puljen til mere cykeltrafik blev fastlagt som en del af aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009. Formålet er at forbedre forholdene for cyklister, så cyklen bliver en mere attraktiv transportform.

Det drejer sig om i alt 1 mia. kroner, som primært anvendes som tilskud til projekter i kommuner, organisationer og virksomheder i perioden 2009-2014. I 2009 er der afsat en pulje på 100 mio. kr. til tilskud. Godkendte projekter kan opnå enten 30% eller 50% tilskud.

Hvem kan søge

Midlerne kan søges til dels kommunale cykelbyprojekter og dels projekter vedr. forbedret trafiksikkerhed og innovation. Ansøgere vil typisk være kommuner. For forbedret trafiksikkerhed og innovation kan ansøgerne dog også være uddannelsesinstitutioner, organisationer og virksomheder, der har særlig fokus på at forbedre forholdene for cyklister.

Mere information

vejsektoren.dk/cykelpuljen er der nærmere information om, hvad der kan søges tilskud til, ansøgningsskema, vejledning til ansøgning samt det politiske udmøntningsnotat.

Ansøgningen skal være Vejdirektoratet i hænde på e-mail- adressen cykelpuljen@vd.dk senest den 17. august kl. 10.

Kontaktpersoner ved eventuelle spørgsmål er Henrik Nejst Jensen, hne@vd.dk, tlf. 7244 3142 eller Mette Dam Mikkelsen, mdm@vd.dk, tlf.: 7244 3198.

Sidst opdateret: 08.06.2009 af Lars Kragh Jespersen
Emneord: cykel cykling cykelpulje cykelby
© Vejdirektoratet 2010 - vejsektoren@vd.dk
Vejdirektoratet i samarbejde med kommuner